Idrætspris anno 2019

26. november 2019

Horsens hædrer kommunens dygtige idrætsfolk

Horsens Kommune emmer af dygtige idrætsudøvere-, klubber og foreninger, og hvert år hædrer Horsens Kommune de idrætsudøvere, som har opnået bemærkelsesværdige resultater inden for deres sportsgren med Horsens Kommunes Idrætspris.

Prisen for 2019 uddeles tirsdag den 4. februar 2020 i Insero Atrium ved Forum Horsens.Kl. 17.00 uddeles priser til børn/juniorer, og kl. 19.00 gælder det de voksne.

Alle priser overrækkes af borgmester Peter Sørensen og Kultur- og Civilsamfundsudvalgsformand Jakob Bille, mens aftenens konferencier er sportsredaktør på Horsens Folkeblad Tommy Poulsen.

Idrætsprisen uddeles i samarbejde mellem Horsens Kommune og Sport Horsens, der er sammenslutningen af sports- og idrætsforeninger fra Horsens Kommune og fungerer aktivt som en paraply- og interesseorganisation for medlemmerne.

Udover Idrætsprisen uddeler Sport Horsens fem priser til bl.a. årets talent i Horsens. Mere om disse 5 priser følger snarest.

Alle modtagere af Idrætsprisen får et kunstværk, der er skabt af en ung lokal kunstner fra Visuelt Gymnasium.

Alle idrætsklubber og -foreninger kan frem til den 21. januar 2020 afgive indstillinger til årets Idrætspriser. Indstilling sker via Horsens Kommunes hjemmeside, hvor retningslinjerne for modtagelse af Idrætsprisen også er angivet.
https://horsens.dk/Fritid/Idraet/Idraetsprisen

For yderligere oplysninger omkring Idrætsprisen kontakt administrativ medarbejder ved Horsens Kommunes Fritidsafdeling Helle Fisker, Horsens Kommune på tlf. 76 29 23 05.