Gratis adgang til fonde.dk og fundraising kursus

13. juni 2019

Alle foreninger i Horsens Kommune kan nu gratis få adgang til fonde.dk. I kan oprette én bruger per forening. 

Få adgang til databasen fonde.dk ved at sende en e-mail til info@fonde.dk med følgende oplysninger:
1. Navn (kontaktperson i bestyrelsen eller lignende)
2. E-mail
3. Navn på forening/enhed/afdeling eller lignende.

Husk at skrive "Horsens Kommune" i e-mailens emnefelt. Fonde.dk sender dig dine login-oplysninger i løbet af 1-2 hverdage.

12. september 2019 kl. 17-20 afholdes et kursus i fundraising med udgangspunkt i hjemmesiden fonde.dk. Kurset holdes i Vestbyens beboerhus. Der kommer invitation ud efter sommerferien med mulighed for at tilmelde sig. Sæt dog gerne allerede nu kryds i kalenderen.